Ina von Barm       Kursus        Inspiration        Kursus sammensætning        Kontakt

 

Gyserslottet

 

 

 

 

Rim med Rimus

 

 

Titel: Rim med Rimus

Forfatter: Ina Von Barm

Forlag: Special Pædagogisk Forlag

Anmeldt af:  Grethe Hyldkrog

 

Pris excl moms

Højtlæsningsbog:      kr.  92,00

Vejledning og cd:      kr. 348,00

2x4 rimplakater i rør  kr. 124,00

 

Rim med Rimus er et omfattende materiale med 4 rimplakater, en højtlæsningsbog som startskud til at sætte børnene i gang med at rime, en vejledning og cd fyldt med mange ideer til spil.

 

I højlæsningsbogen hører man om skovtrolden Rimus som vil ud og rejse. Undervejs møder han bøvse- og dansetrolde, og når til sidst ind til byen, hvor der sker en masse ting bl.a. kommer han ind til en børnehave/skole. Vi bliver introduceret for remserne i historien, som også er på rimplakaterne. Det er en rigtig sød historie og en god måde at introducere det kommende arbejde med rimlege i sin børnehave/ klasse.

 

Materialet bygger på læringsstile efter Dunn og Dunns læringsstilteori. Som bogen beskriver er hovedparten af de 4-7 årige holistiske, og det derfor denne tilgang som bogen lægger størst vægt på. Med hensyn til de perceptuelle strenge handler det om, at børn er forskellige, og at alle ikke lærer på samme måde. Da de fleste børn har det visuelle, taktile og kinæstetiske som deres stærkeste streng er størstedelen af de foreslåede aktiviteter og spil bevægelseslege Efter hver aktivitet er angivet i parentes, hvilken perceptuel streng den respektive leg tilgodeser. Derved får man et godt indblik i, hvilken streng man arbejder med, er det det visuelle, auditive, taktile eller det kinæstetiske barn.

 

Vejledningsafsnittet giver mange gode råd til, hvordan man kommer i gang, og hvordan man organiserer arbejdet med rimmaterialerne. Desuden beskriver bogen også i sin indledning, hvordan man indretter værkstederne. Den anbefaler, at man opretter en 4-5 værksteder deler dem op i de 4 strenge, og lægger mærke til, hvor børnene arbejder bedst, når de skal i gang med noget nyt og svært.

 

Der er mange spændende materialer i bogen og man bliver meget inspireret og får lyst til at gå i gang med det samme. Det vil dog kræve lidt tid at fremstille materialerne, men der får man god hjælp af cd én som indeholder skabeloner lige til at kopiere og bruge.

 

Derefter er bogen inddelt i kapitler som fint giver et overblik over de forskellige aktiviteter bogen indeholder. Hvis man gerne vil lave noget med bevægelseslege – kinæstetiske lege, kan man lige slå op, gå ind og få en masse ideer til legene samt fine illustrationer, som viser hvordan legen kan leges trin for trin. I kapitlet med taktile materialer får man i instruktionen nøjagtig at vide med mål og materialer, hvad skal bruges, og hvordan skal det laves.

 

Det er et meget nemt og anvendeligt materiale, som kan bruges som en god arbejdsbog. Skulle man være lidt bange for at gå i gang med læringsstile, er dette en oplagt mulighed for at prøve det af. Ideerne kan også sagtens overføres til andre temaer, som man gerne vil arbejde med i sin børnehave/ klasse. Derved er bogen brugbar på mange måder. Det er en bog man vil få meget glæde af at arbejde med i sin børnehave/ klasse.

 

Bogen er for det 4 – 7 årige barn og henvender sig både til pædagoger i daginstitutionerne og pædagoger og lærere i skolestarten.

                                                                                         

 

¤¤¤¤¤¤¤¤¤

 

Gyserslottet

 

 

Kopimappe, oplæsningsbog og plakat: 1.250 kroner for hele sættet
 
Titel: Gyserslottet
Forfatter: Ina von Barm
SIS Akademi

Anmeldt af: Karen Porsborg Nielsen

 

På basis af forskning i læringsstile, baseret på Howard Gardners teorier, har forfatteren, som selv er børnehaveklasselærer, fremstillet et materiale, hvor der arbejdes med bogstaver under anvendelse af mange differentierede tilgange.

Gennem en oplæsningsbog introduceres skolebegynderne for 29 bogstavvæsener. Vi møder således Mumien Munin, som både er mærkelig og morsom. Han fortæller historier om mystiske marsmænd med mere, og han elsker medisterpølse, hvad han udtrykker ved at gnide sig på maven og sige MMMM. Værd at nævne er også De iltre ildfluer, der mødes hver aften ti minutter i ni for at danse. De ser ud som en ildebrand, råber IIIHHH, mens de danser, og er vilde med ispinde og isvafler. Eksempler på andre væsener er Pilfinger, Den armløse amøbe, Den blå bangebuks og Øksemorderen.

Målet med arbejdet med bogstaverne er, at eleverne i børnehaveklassen lærer bogstavernes navn, lyd og form. Efter hvert kapitel, hvor et bogstav bliver præsenteret, bestemmer klassen, hvor bogstavvæsenet skal bo i gyserslottet. I lærervejledningen findes ideer til de efterfølgende forskelligartede aktiviteter til børnenes alsidige bearbejdelse af bogstavet, hvor læreren vejleder den enkelte elev i en bevidsthed om dennes styrkesider.

Jeg er sikker på, at bogstavindlæringen vil forløbe både morsomt og kreativt, hvis dette materiale anvendes. Ideerne bærer præg af positive praktiske erfaringer, og at man har tænkt sig godt om for at praktisere det pædagogiske grundlag, samtidig med at historien har fået saft og kraft ved at slå på det, som børn i den alder synes om. Både de små pilfingre, prinsesserne, de forsigtige, de spilleglade, de tænksomme og krudtkarlene vil få tilgodeset deres måder at takle omverdenen på. Med materialer som disse er der stor sandsynlighed for, at de opstillede mål lykkes.

38 / 2005

 

 

 

 

Den glade gnasker

 

Er du modig og sej

Skal du komme med mig

Jeg har noget jeg gerne

vil vise dig

 

 

 

Inspirationseftermiddag om Læringsstilsmaterialer

 

Mød forfatterne bag nogle af læringsstilsmaterialerne anvendt  i TV2 serie ”SKOLEN”

 

02/06: CVU København & Nordsjælland

 

 

 

SAMMENSÆTNING AF KURSUS

 

Ina von Barm

Lærer, forfatter og konsulent