Hjem        Ina von Barm      Gyserslottet     Kursus        Sammensætning af kursus        Kontakt

 

                                      

 

                                                                           

 

 

 

Læringsstile og stor/lillebog                                             

 

 

Arbejdet med stor/lillebog er oplagt i børnehaveklassen.

Her er der rig mulighed for, sammen med børnene, at gå på opdagelse i skriftsproget og introducere nogle af de aktiviteter, der knytter sig til arbejdet med litteratur. Samtidig er det i høj grad muligt at inddrage flere af de perceptuelle strenge – et af elementerne i Dunn og Dunn lærinsstilsteori - det faktum at nogle børn lærer bedst gennem øret, andre gennem øjnene, nogle lærer nyt og svært bedst ved at føle (taktilt) eller gennem bevægelse (kinæstetisk). De auditive og visuelle børn tilgodeses via det arbejde man ”normalt” forbinder med stor/lillebog, hvorimod de børn, hvis stærkeste streng er taktil og kinæstetisk ikke udfordres i helt samme grad.

 

Nedenstående er et bud på en undervisningsplan med mange forskellige vinkler, hvor vi har brugt stor/lillebogen om ”Den lille gule kylling”. Den samme undervisningsplan vil med de relevante justeringer kunne bruges på andre bøger af denne type eller kortere litterære tekster. Dette oplæg er tænkt som en idebank, som man ikke skal gå i krig med fra ende til anden, men lade sig inspirere af.

 

Normalt inddeler man arbejdet med stor/lille bog i 3 faser: opdagerfasen og litterær samtale, udforskerfasen og den selvstændige fase.

 

Opdagerfasen:

 

Forforståelse:

 

Begrebet forside. Hvad fortæller

en forside?

 

Hvad/hvem mon bogen handler om?

 

Hvad mon bogen hedder. Fokus på titel.

 

Fokus på forfatter/illustrator.

 

 

Kigge bogen igennem (undtagen slutningen) – hvad mon billederne kan fortælle om handlingen?          

 

Hvem er med?

Hvad mon der sker?

 

Fokusord: kylling, bille, høne, frø, bi. Udarbejd person-/ordkort.

Kuffert med kylling, bille m.fl. til bordteater.

  

 

 

Højtlæsningen påbegyndes

 

 Opdagerfase og litterær samtale.

 

Stop undervejs: kyllingen ringer til hønen. Hvilket råd giver hønen mon til kyllingen/hvilket råd ville du have givet kyllingen - hvorfor?

 

Læs hønens råd til kyllingen. Tror du kyllingen retter sig efter hønens råd – eller hvad gør den og hvorfor?

 

Fortsat læsning. Stop før sidste side. Hvordan mon historien slutter? Eleverne tegner deres bud på en slutning. Hver elev læser sin slutning for resten af gruppen.

 

 

 

Færdiglæs bogen.

 

Læs hele bogen igennem en gang til uden afbrydelser. En anden voksen kan evt. ”agere” (bordteater) med dyrene fra kufferten samtidig med.

 

Arbejde individuelt med litterær samtale: Hvad kunne du godt lide ved historien? Hvad kunne du ikke lide? Var der noget du undrede dig over? Kan du genkende noget fra denne historie i andre historier? Gruppér svarene og tal om dem i fællesskab.

 

Hvorfor tror du at ”personerne” i fortællingen er dyr?

 

Hvilken slags historie er dette? Begyndende genrebevidsthed. ”Fabel” – definition på ”fabel” – dyr optræder som mennesker. Morale. Hvad er moralen i denne fortælling?

 

Arbejd med komposition. Eleverne tegner en sekvens fra fortællingen efter eget valg. Tegningerne placeres på en tegnet eller strikket slange (eller andet dyr) afhængigt af hvor i historien de optræder. Snak om den narrative struktur – kort indledning (slangens hoved), midten (slangens krop), slutningen (slangens hale).

 

 

 

Kender eleverne nogle typiske måder historier kan starte/slutte på?

 

Lad eleverne lave en tegneserie på 6 billeder, der viser handlingsgangen i fortællingen. Børnestavning eller sekretærhjælp fra lærer eller forældre.

 

 

 

 Udforskerfasen:

 

Udvælg en side i historien.  Klassesamtale om begreberne sætning, ord, bogstaver.

 

Hvad viser at en sætning slutter? Snak om tegn i det hele taget. Store bogstaver hvor?

 

Hvor mange ord er der i sætningen? Er der nogle lange/korte ord? Er der ord med samme begyndelsesbogstav? Ord der går igen? Børnenes egne iagttagelser på sætnings/ord/bogstavplan.

Talebobler – hvad betyder de?

 

Leg med et enkelt ord ex bille (og/eller bi). Hvad sker der hvis vi skifter forlyden ud med andre bogstaver – l, p, v, d, h, osv. Hvad sker der hvis vi fjerner –le? Hvad sker der hvis vi sætter n, s eller r på sidst i ordet.

 

Snak om adjektiver (tillægsord): lille, gul, brun. Hvad gør den type ord? Hvad ville det betyde for historien hvis de ikke var med? Læs evt. en passage hvor adjektiverne er udeladt.

 

 Den selvstændige fase.

 

Efter flere fælles gennemlæsninger af storbogen får eleverne udleveret lillebogen. Den læses som makkerlæsning i skolen og hjemme for min 2 personer. Eleverne får et kort med hjem, hvor voksne/søskende kan kvittere for læsning.

  

Udover de nævnte faser kan man tale om en slags bonusfase, idet arbejdet med stor/lille bog lægger op til andre aktiviteter end nævnt i de 3 foregående faser.

 

Bonusfasen – yderligere aktiviteter med afsæt i stor/lillebogen.

 

Billen, frøen m.fl. skriver takkekort til kyllingen næste dag. Hvad skriver de?

 

Kyllings dagbog. Hvad skriver kylling i dagene op til festen? Hvad skiver den efter at have talt med hønen?

 

Kunne denne historie have sluttet på en anden måde. Hvad nu hvis dyrene bare havde spist og var gået – hvad med oprydning. Skriv/tegn denne slutning.

 

Tegneserie evt. med talebobler: Kyllingen taler med hønen næste dag og fortæller om festen. Hvad siger de?

 

Frøen fortæller sine frøvenner om festen hos kylling. Hvad siger den?

 

Snak om kyllings valg – at invitere alligevel – hvordan mon de andre føler bagefter? Tror du at de ikke havde tid eller stikker der mon noget under? Er det OK at de ikke vil hjælpe?

 

Lav boganmeldelse. Ex hvis du skulle fortælle en ven om denne bog, hvad vil du så sige?

 

Lav nogle helt nye historier om kyllingen og de andre. Brug PowerPoint og figurerne fra kufferten. Hvad skal der ske i den nye historie? Børnene tager billeder som de senere skriver til.

 

 

”Så mødte de den lille, gule kylling. Den var ude at gå en tur sammen med sin mormor.”

 

Skriv i hånden: hvad skete der nogle dage efter, da vennerne var sammen? Tegn til historien.

 

Eksempler på hvordan arbejdet kan udvides med kinæstetiske og taktile aktiviteter:

 

De aktiviteter, der er beskrevet i de 3 faser tilgodeser som tidligere nævnt primært de auditive og visuelle børn. I en børnehaveklasse vil en stor del af eleverne profitere af, at de i højere grad får lov til at røre ved og røre sig imens de lærer. Det kan sagtens lade sig gøre at indtænke aktiviteter hvor de taktile og de kinæstetiske børn tilgodeses i arbejdet med stor/lillebog.

 

Disse materialer laves ved at scanne de egnede billeder fra lillebogen ind. De kan herefter ændres så de passer i størrelse til de materialer man vælger at lave. Man kan alternativt vælge at lade børnene lave illustrationerne: høne, bi, bille m.fl til forskellige spil. Vi har valgt begge femgangsmåder, bla lavede børnene selv vendespil med ord de valgte fra lillebogen.

 

         Klemmecirklen.                                      Kryds og tværs opgave/spil

 

        

 

Pletskud. Her vælger eleverne det ”rigtige svar” ud af 3 mulige. Kan laves med hot dot pen (søg på google – bestilling i USA) eller golf tee. Dafolo forhandler færdige plastlommer til pletskud.

 

  

 

 

Rutsjebane ex med ord på den ene side og billede på den anden.

Rutchebanen kan købes hos Gonge eller laves af 2 l juicekarton efter tegning i diverse bøger om læríngsstile.

 

 

 

Kryds og bolle spil med lydrette/ikke lydrette ord.

 

 

 

Lave et brætspil med udgangspunkt i fortællingen om den gule kylling.

  

 

 

 Spil historien som teaterstykke. Et barn kan evt læse og 5 andre børn agere.

 

 Lav stangdukker og spil bogen. Evt med oplæser.

 

     

 

Eleverne spiller fortællingen som bordteater.

 

Lave et vendespil med tegninger og ord fra historien. Det kan være billede af bi m.fl og ordet bi.

Det kan også være sætninger, så der er vendespil med forskellig sværhedsgrad.

 

 

 

Puslekort med ord og billeder/talebobler.

 

 

 

Udvælg en sætning. Klip sætningen i stykker. Lad børn repræsentere de enkelte ord i sætningen.

Hvad sker der med sætningen når ordene bytter plads? Hvor mange forskellige måder kan vi lave en sætning på, så den stadig giver mening?

 

          

 

 

 

Ina von Barm

Børnehaveklasserleder og certificeret læringsstilskonsulent.

 

 

 Gå til toppen

 

 

 

 

 

 

 

 

Den glade gnasker

 

Er du modig og sej

Skal du komme med mig

Jeg har noget jeg gerne

vil vise dig

 

 

 

 

Inspirationseftermiddag om Læringsstilsmaterialer

 

Mød forfatterne bag nogle af læringsstilsmaterialerne anvendt  i TV2 serie ”SKOLEN”

 

09/10: Søndergård Skole, Bagsværd

 

19/11: CFU, Skive

 

20/11: CFU, Åbenrå

 

25/11: CFU, Herning

 

14/01: CFU, Århus/Skanderborg

 

20/01:CFU,Odense

 

04/02: CFU,Vejle

 

 

SAMMENSÆTNIG AF KURSUS

 

        

 

 

 

 

 

"Gyserslottet"

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

"Rimus"

 

     

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Ina von Barm

Lærer, forfatter og konsulent